Narromine og Sønder Felding

Birgitte skriver. Tirsdag d. 13. februar 2018

 

Hjemme igen

Jørgen kørte Yunhai og mig til Melbourne torsdag d.  25. januar, og jeg fløj med Thai Airways til Bangkok og videre til Oslo, hvor jeg hoppede på et SAS-fly til Kastrup, hvor jeg landede fredag morgen. Rasmus og Monika var taget i lufthavnen for at tage imod mig. Det var rigtig dejligt, og de havde både Adam og Freja med

De første 10 minutter var Adam lidt reserveret og kiggede mange gange på Monikas telefon. Jeg plejede jo at være inde i den! Men det varede ikke ret længe, før han gerne ville tale med mig

Jeg tog toget til Brande, hvor vores nabo-over-åen Anne hentede mig. Og hun havde skruet op for varmen i huset, så der var lunt og tørt. Tak for det








Jeg kom hurtigt over jetlag, og allerede om tirsdagen tog jeg over til Rasmus og Monika, så jeg kunne være sammen med dem og børnene et par dage. Det var hyggeligt, og Adam vil heldigvis kendes ved mig. Godt, vi har kunnet holde kontaktet via Facetime og Skype

Narromine - og australsk mesterskab 

Jørgen har haft travlt med at forberede flytning af vores lille hus fra Bendigo til Tocumwal. Det har været hårdt, for han har måttet arbejde i 40 graders varme. Men det skal nok blive godt





 

 Da Jørgen var færdig med at grave huller og støbe fliser ned, skulle han putte Julie i vogn

 Og så skulle lejligheden også lige tømmes og gøres ren .....

Når katten er ude, spiller musene på bordet

Og SÅ var det tid til en hyggelig aften med Zack og Milan








I fredags kørte Jørgen til Narromine med Julie på krogen - en dagsrejse fra Tocumwal. Her flyver han australsk mesterskab sammen med vores gode ven, Lumpy

Et fladt hjul. Godt, det skete inden konkurrencen

Konkurrencen startede i går, mandag, og I kan følge med her:  resultater fra Narromine

Live tracking fra Narromine

Jeg har snuppet dette fra Lumpys facebook-side, tirsdag morgen:

Første dag til tosædet konkurrence i Narromine i går. Vi lagde ud med en hård dag, høje skyer påvirkede temmelig meget betingelserne .Der skete noget med termikken i omkring 4000 fod, da det virkede, som om der var et vindskift med 15 kt forskel i hastighed.Kun eet svævefly gennemførte opgaven - resten måtte bruge motor eller fik et flyslæb hjem... med handicap endte vi på en 5. plads, men da det blev en distancedag, fik det ikke den store betydning rent pointmæssigt. Lad os se, hvad dagen i dag bringer


Og i dag, tirsdag aften australsk tid, skriver Lumpy efter dagens flyvning:

2. dag ..... alle kom hjem i dag, og det er et stort plus i forhold til i går. Under aftensmaden var der forskellige meninger om forholdene.  4 til 5 kts til omkring 5500 fod. Nogle få havde  ind imellem været lidt højere, men også med kraftigt synk.  Der var gode bobler, men de skulle centreres igen og igen. 
Det kørte fint for os det meste af turen, men efter 3. vendepunkt røg vi i et hul og endte i 1000'. Det kostede os 15 minutter  😔 vi havde den næsthurtigste tid i dag, men med handicap endte vi som nr. 4. Jeg vil tage lidt billeder i morgen 




Tak, fordi I læser med

8 rekorder på 2 dage - og nu hjem til Danmark

Birgitte skriver. Tirsdag d. 23. januar 2018, eftermiddag, Toc tid


 

8 Danmarksrekorder på 2 dage

18. januar 2018: 300 km trekant, 103 km/t

Christina fra Aarhus Svæveflyveklub ankom til Tocumwal lørdag d. 13. januar, netop som vi havde sagt farvel og på gensyn til Niels Ebbe og Niels

Christina er en forholdsvis ny svæveflyver, så hun var glad for at få muligheden for at prøve lidt strækflyvning over de store vidder i Julie sammen med Jørgen eller mig

Jeg havde inviteret Christina herud, for at vi sammen kunne forsøge at forbedre et par kvinderekorder i tosædet svævefly, og jeg må sige, at vi fik opfyldt vore forventninger

Christina kunne ikke rigtig lide klimaet herude, men hun var også heldig/uheldig at komme herud, netop som en langvarig hedebølge startede.

35 grader - 38 grader - 40 grader - 43 grader

Landing efter 300 km trekant, 103 km/t

Det kræver overvindelse for at sætte sig op i et svævefly i de temperaturer. Christina fik et par gode flyveture med Jørgen, og fredag d. 18. januar udskrev vi en 300 km trekant, som vi ville forsøge at forbedre hastigheden på. Den eksisterende rekord lød på 84 km/t, sat af Tove Lund og mig i Corowa i en Duo Discus i november 2010

Vi har haft tørtermik i en måneds tid efterhånden og har det stadig. Så der var lunt i cockpittet, og desværre kunne Christina ikke rigtig klare jetlag, varme osv., men fik det skidt, selvom hun fløj en del af turen

Men vi besluttede, at vi ville gennemføre opgaven, og da vi var hjemme igen, havde vi fløjet med 92 km/t, så det var ok, og en ny Danmarksrekord kunne anmeldes

19. januar 2018: 421 km over 3 vendepunkter og 7 nye rekorder

Den 19. januar blev det til gengæld rigtig godt vejr. 42 grader, tørtermik til 3000 meter, så det skulle udnyttes. Christina var ellers klar til at forlade Tocumwal til fordel for køligere himmelstrøg, men jeg fik hende overtalt til at flyve endnu en tur

Vi deklarerede en 421 km opgave med 3 vendepunkter. Første ben var 161 km mod vest. Andet ben gik tilbage til Tocumwal. 3 ben var 50 km mod nord og derfra hjem til Tocumwal

Christina blev udstyret med plastikposer og våde håndklæder i bagsædet på Julie, og sveden drev af os begge, allerede inden vi kom i luften. Vi måtte kæmpe lidt i lav højde, inden vi kunne tærskle ud i 1800 meter. 

Termikken var fantastisk, og Christina fløj det meste af turen ud til 1. vendepunkt, og humøret var højt hele vejen. Vi kunne komme i over 3000 meter, hvor temperaturen var 30 grader lavere end på jorden, men da vi havde solen stående lige over vore hoveder, var der stadig varmt. Så en del af turen kom til at foregå med hånden ud af trækruderne

Lykønskninger fra Ingo Renner. 4 x Verdensmester og 19 x australsk mester

Vi var overhovedet ikke i problemer på turen, og Christina klarede den til UG, så vi var begge meget glade for, at VI GJORDE DET, og at det lykkedes

Vi har anmeldt følgende 7 rekorder til Dansk Svæveflyver Union.  Alle er danske kvinderekorder i tosædet svævefly, 19. januar 2018, Tocumwal:

·       D2F A: Fri distance, lige linie, 161 km

·       D2F B: Fri distance, ud og hjem, 322 km

·       D2F D: Fri distance, 3 vendepunkter, 421 km

·       D2F E: Målflyvning, lige linie, 161 km

·       D2F F: Målflyvning, ud og hjem, 322 km

·       D2F H: Målflyvning, 3 vendepunkter, 421 km

·       D2F Q: Hastighed, 300 km ud og hjem. 103 km/t

Indrømmet. Det VAR godt svæveflyvevejr, men vi var også godt forberedt. Denne opgave udtænkte jeg allerede for et halvt år siden, så vi ikke skulle bruge tid på det, når endelig vejret gjorde opgaven mulig

Christina er nu kørt til Sydney, hvor der er lidt mere behagelige sommertemperaturer, imens vi stadig kæmper med op til 45 grader i Tocumwal

Fra Christina har vi modtaget denne lille beretning:

Kæmpe oplevelse

Først, tusind tak til Birgitte og Jørgen for at lade mig komme ned til Tocumwal for at flyve Arcus og sætte rekorder, det har været en KÆMPE oplevelse!

Turen mod Tocumwal startede faktisk 11. September, datoen lyder som begyndelsen på en træls historie, men det var september sidste år.

 

Her stod jeg op en morgen og så Birgittes opslag på Facebook om at hun søgte kvindelige piloter der gerne ville komme ud og sætte danske tosædet kvindelige rekorder sammen med hende i deres Arcus.

Jeg tænkte straks at det lød som en fantastisk mulighed og skrev straks til hende, for at finde ud af hvordan og hvorledes.

 

Vi havde hurtigt en snak, for Birgitte var stadig i DK og aftalte i løbet af efteråret at jeg ville kigge ned til januar.

 

Præcis 4 måneder senere rejste jeg fra DK for første gang til Australien, det tog alt i alt 39,5 timer fra jeg stod på Aarhus Hovedbanegård til jeg gav Jørgen og Birgitte et knus i Tocumwal :)

 

Det var lidt vildt at rejse så langt væk fra DK som jeg nogensinde havde været, for at møde og flyve med 2 landsmænd jeg aldrig havde mødt før!

 

Men det viste sig hurtigt at de var super søde og tog rigtig godt imod mig :)

 

Da jeg ankom var klokken kun lige over middag, så vi tog straks ud til flyvepladsen og så deres kæmpe store hangar bygget under 2. Verdenskrig af amerikanerne.

 

Jeg var helt tændt og klar på at flyve allerede, skønt jeg var helt smadret af jetlag.

 

Næste dag tog vi ud til briefing og herefter til deres smukke Arcus M og jeg fik min første flyvetur både med Arcus, med Jørgen og i Australien.

 

Det var smukt og betagende og der gik ikke længe før jeg havde kontrollen over flyveren, sikke en glæde at mærke termik efter 2.5 måneds vinter i DK !!

 

Jørgen og jeg fløj ikke længe før jeg blev dårlig og måtte senere erkende at kombinationen af 35, senere 46 grader celcius, jetlag og dårlig flyvetræning gjorde mig flyvesyg.

 

Dagen efter var vi dog på den igen, hvor det her gik bedre :)

 

En pilot som aldrig selv har fløjet mere end 50 km væk fra True Svæveflyveplads fik nu lov at opleve australske +7 m/s bobler og flyve stræk på mere end 100 km i en virkelig lækker flyver.!

 

Jeg nød det, men måtte erkende at det stadig krævede mere kropslig tilvending til de australske forhold.

7 rekorder i hus

 

Hvor intet våger intet vinder og dagen efter havde Birgitte og jeg en træningstur.

 

Den 18. Januar gik det så løs, Birgitte havde udskrevet en 300 km trekant vi skulle flyve og hvis vi gjorde det med mere end 90 km/t ville vi have sat en ny dansk rekord !

 

Det lykkedes og med fælles indsats fik vi klaret 92 km/t i tørtermik 😃

 

Jørgen ønsker til lykke

 

 

Dagen efter var vi på den igen, denne gang endnu mere ambitiøst end sidste gang, vi deklarerede en opgave på 400 km og lykkedes med endnu mindre end 7 rekorder på denne flyvning, grundigt planlagt af Birgitte :)!

 

Herefter tog jeg videre på ferie for at opleve lidt mere af Australien på landjorden :)

 

 

 

 

 

 

Jeg kan bestemt anbefale andre at komme et smut til Tocumwal, det var en fantastisk flyve oplevelse og jeg kan sagtens finde på at komme herned for at flyve igen, dog med lidt længere akklimatisering til klimaet og tidszonen inden påbegyndt flyvning

Max. højde 16.400'

I søndags, d. 21. januar lå vi lige foran en truglinie, og der var chance for, at der ville komme cumulus mod vest, måske i stor højde.

Jørgen fik mig overtalt til endnu en tur i Julie. Vi startede kl. 14 i mega vild varme, og vi forsøgte os imod vest, som ikke var noget at skrive hjem om. Så futtede vi mod nord, og hér ramlede vi ind i god termik under cumulus. 4-5 m/sec og max. højde 16.400' (5000 meter). Her var der til gengæld koldt. Nemlig 50 grader koldere end på jorden, så vi havde frostvejr. Alligevel frøs vi ikke, for solen bagte stadig gennem hooden. Da det senere på turen blev helt overskyet, oplevede jeg alligevel at komme til at fryse, men det er et luksus problem i øjeblikket. Og puha - det var varmt, da vi landede kl. 19, og temperaturen stadig var over 40 grader. Hjem under den kolde bruser, som slet ikke kan blive kold, fordi man har vandrørene udenpå husets vestmur, hvor solen bager fra kl. 15, og indtil den går ned kl. 20.30

Jeg rejser hjem til Danmark på fredag. Rasmus fik jo en datter for et par uger siden, så jeg glæder mig til at se hende og til forhåbentlig at være til lidt hjælp. Adam er kun 1 år, så de har hænderne fulde

I næste uge kører Jørgen til Bendigo for at forberede flytningen af den cabin, vi har købt. Derefter skiller han Julie ad og tager hende med til Narromine, hvor han skal flyve australsk mesterskab for tosædede svævefly sammen med vores gode ven, Lumpy

Så må vi se, hvornår han kommer tilbage til Danmark. Hans ½ års visum udløber i begyndelsen af april 

                                          

 

Nyt barnebarn, nyt hus og besøg af gode venner

Birgitte skriver (imens de andre flyver). Torsdag d. 11. januar 2018, eftermiddag, Toc tid

Så er jeg blevet farmor for 2. gang

 

Tirsdag d. 9. januar fødte Monika en lillesøster til Adam. Alt gik godt, selvom der næppe er nogen fødsler, der er nemme

Vi har facetimet med Rasmus, Monika og Adam, så vi har allerede fået et kig ned i liften til den vidunderlige, lille pige, som vi glæder os så meget til at komme til at kende

Til lykke til Rasmus, Monika og Adam

Niels Ebbe jagter 750 km. Guld og diamant til Niels 

 

Eddie briefer Niels inden 300 km flyvningen

Niels Ebbe Gjørup, Viborg, og Niels Jakobsen, Skive, er kommet til Tocumwal. De har lejet en LS 4 hos Eddie i 14 dage og vi har derudover aftalt, at de på skift kan flyve Julie fra forsædet med Jørgen i bagsædet

Desværre har det ikke været rekord-vejr, men de har begge fået mange gode flyvninger

Niels Ebbe har jagtet sin 750 km distance i LS 4'eren. Men desværre uden held. Det skal altså være godt vejr, hvis man skal flyve så langt i et klubklasse fly

Flere gode råd fra Eddie

Instrumenterne tjekkes

Niels har for første gang fløjet en 300 km deklareret trekant, hvilket er en gulddistance samt en måldiamant. Derudover har han fået en 3000 meter højdevinding, som er endnu en guldbetingelse.

Til lykke til Niels

Niels klar til start - der blev varmt i cockpittet, inden han kom afsted

Niels Ebbe og Jørgen klar til start

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Ebbe og Jørgen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkes kun, hvis man forsøger!

Den 6. januar ville Niels flyve LS 4, men Niels Ebbe følte sig ikke frisk, så jeg fik lov at hoppe i forsædet på Julie. Jørgen og jeg deklarerede en 1000 km FAI trekant. Nu skulle det forsøges

Her er Jørgens beretning, snuppet fra Facebook:

"Outback" findes. Lidt grænseoverskridende!!!

I dag deklarerede vi vores første 1000 km FAI trekant i Arcussen. Vi startede kl. 11. 

Første ben i modvind op imod Parkes var en udfordring. Vi lå flere gange og rodede rundt i 1500', inden vi endelig fik kontakt til skyerne halvvejs ved 1. vendepunkt.

Men det gik for langsomt, så vi valgte at vende lidt før 2. vendepunkt, så vi kunne nå tilbage til Tocumwal inden solnedgang kl. 20.30.

Vi fik slutglidshøjde nord for Griffith, 180 km ude, hvor vi kunne komme i 14.000'. Men det var desværre den sidste termik overhovedet, så da vi ramte synk, synk og kun synk, mistede vi vores overskudshøjde, så vi blev nødt til at starte motoren. Vi landede kl. 20.15 ....

Nytårsaften

 

fejrede vi i flyveklubben. 10 forskellige nationaliteter, masser af mad. Og som det er blevet tradition, stod Jørgen og jeg for en pakkeleg. Den er god hver gang

 

 

Besøg fra Tyskland

 

 

For et par dage siden fik vi besøg af Pia fra Tyskland. Pia er ikke svæveflyver, men meget interesseret i flyvning og ingeniør med fly som speciale. Vi lærte Pia og hendes mand, Jan, at kende, da vi fløj i Stonefield, South Australia. Det var dejligt at se hende igen (Jan måtte blive hjemme og arbejde)

 

 

Nu med hus

 

 

På den seneste blog fortalte jeg, at vi havde kigget på en "cabin", som var til salg. Vi har købt den, så vi forventer at få den flyttet til Tocumwal, når Jørgen er tilbage fra Narromine i slutningen af februar. 

Så vil han bruge noget tid på at få den samlet igen og gjort klar til indflytning til næste sæson. Det bliver dejligt at få vores eget lille hus

 Løst og fast

 

I dagene efter jul havde vi besøg af klubben fra Geelong. Bl.a. medbragte David og Jen Goldsmith denne Ka-6'er, som de havde mange gode flyvninger i

Vi spiser alle vore måltider hos os. Den første dag gik det meget godt med at være social ..

  


Men allerede næste morgen gik det galt .......

HALLØJ DRENGE! Så hygger vi!

 

 Der har også været tid til et par gå-ture i byen

De-briefing kan med fordel foregå på Niels' motel

På lørdag tager Niels og Niels Ebbe tilbage til Danmark, men samme dag får vi nyt besøg, nemlig

Christina fra Aarhus

 

 

 

 

Vi kender kun Christina fra vores korrespondance med hende på Facebook og email, så vi glæder os rigtig meget til at møde hende. Christina og jeg vil forsøge at lave lidt rekorder i Julie, og de dage, hvor jeg ikke kan flyve, vil Jørgen hoppe i bagsædet.

Christina skal hjem igen fredag d. 26. januar, og jeg vil forsøge at få plads på flyet fra Melbourne til Bangkok samme dag. Så må vi se, hvor jeg ender i Europa, for flyet til København er altid udsolgt (på business class  😏) Men der ser ud til at være chance for at komme til Stockholm ...





Vores kinesiske ven, Yunhai, skal også flyve fra Melbourne denne dag, så vi har tilbudt ham et lift til lufthavnen







Jørgen og Niels er netop landet, så jeg må hellere få gang i kødgryderne. Tak, fordi I læser med

Mange hilsener og godt nytår til alle - også fra Jørgen

Birgitte

Nye rekorder - og glædelig jul

Birgitte skriver. Lørdag d. 24. december 2017, aften, Toc tid

Vejret, en tur i floden, nyt komfur og reparation af air-condition

 

 

 

 

Den 11. december var en lidt varm dag, men med tørtermik til under 2000 meter, så Jørgen og jeg kørte en tur til Barooga, som ligger 20 km sydøst for Tocumwal på bredden af Murray River. Vi kørte derned om eftermiddagen, men selvom det var en skøn sommerdag, var der næsten ingen mennesker (faktisk under 10). På disse kanter har man ikke tradition for at bade og slikke solskin, men holder sig inden døre for nedrullede gardiner, for solen er skrap, og hudkræft er den hyppigste dødsårsag hér.

 

Vandet i floden var koldt og frisk, og det var dejligt at blive kølet. 

 

 

Og vi fik øje på indtil flere koalaer i de høje eucalyptus træer, som i vores område kaldes river gum. Koalaerne lever af træernes blade og sover i  trækronerne på den varme tid af døgnet

 

Der er som regel kun aircondition i stuen i husene. Det er lidt tosset, synes vi, så vi har købt en transportabel aircondition, som vi bruger i soveværelset inden sengetid (og somme tider hele natten). Desværre var den gået i stykker, men Jørgen er jo en god fejlfinder og fandt ud af, at det nok var kondensatoren, der ikke virkede mere. Så han kørte lige de små 100 km til Shepparton og købte en ny én. Og det var et kvalificeret gæt, for nu snurrer den lystigt igen, så vi kan få temperaturen ned fra 30 grader til 25 grader, som er en udholdelig soverumstemperatur

 

Vi har fået nyt komfur i lejligheden

Så det skulle lige prøves af med lækre kanelsnegle (som jeg fandt ud af, at jeg faktisk kan tåle!)

 

 

 

 

 

 

 

3 nye rekord-anmeldelser

Onsdag d. 13. december blev en fin flyvedag for os. Vores erfaring siger os, at den sidste hele gode dag inden passage af den næste truglinie, er den dag med det bedste svæveflyvevejr. Og sådan en dag var netop onsdag d. 13. december

Der var forcastet vind fra nord eller nordvest, 40 graders varme og termik til 14.000' i området nord og vest for Tocumwal

Vi udskrev en ud/hjem på 884 km mod nordvest, som kunne give os to rekorder i tosædet klasse: Længste fri distance ud/hjem samt længste deklarerede distance ud/hjem

Vi startede kl. 11.30 med madpakker, kaffe, uldne sokker og to lag bleer. Og et par fleece trøjer i reserve. Det var allerede 35 grader, så det kan nok være, at vi kunne holde varmen den første time, hvor vi rodede rundt i 1000 meter. Der var ingen skyer, så solen bagte ubønhørligt på cockpit-glasset, og sveden drev

Vi tærsklede ud og arbejdede os stille og roligt mod nordvest i forholdsvis svag termik. Til gengæld blæste der en vældig vind fra nordvest, så modvind skulle vi også kæmpe med

 

Efter ca. 200 km på ruten nåede vi smukke cumulus-skyer, og nu blev det væsentlig nemmere at finde termikken, men vi havde kun holdt en hastighed på 70 km/t, så hvis ikke vi fik skub i Julie, ville det blive midnat, inden vi var hjemme igen

 

Nu kunne vi komme højt. Op til 4500 meter,  og med den stigende højde steg også humøret. Men da vi vendte vores vendepunkt, var klokken 16:45, og vi havde 442 km hjem. Heldigvis havde vi også skyer på ruten hjem - og medvind. 40 km/t medvind er unægtelig at foretrække frem for 40 km/t modvind.

 

Så vi tøffede stille og roligt hjemad i komfortabel højde, gode skyer, medvind og en groundspeed på omkring 200 km/t og 4-5 m/sec i boblerne

Vi havde slutglidshøjde med McCready 0,7, da vi var 200 km ude, men fløj alligevel konservativt. Det ville jo være ærgerligt at sætte det hele overstyr, hvis nu ................

Det var dejligt bare at glide hjemad med 175 km/t de sidste 200 km, men det var også koldt. Vi var stadig højt, og nu var solen bag os og lavt, så mine tæer og arme var ved at fryse til is (den opmærksomme læser kan måske huske at jeg nævnte det med fleece trøjerne i reserve). Jørgen langede een af trøjerne frem til mig. Oh - for en herlig ting

Vi talte om, hvor lækkert der var, at det bare var en distanceopgave og ikke en hastighedsrekord, vi forsøgte at slå, så vi fløj stadig forsigtigt og tærkslede hjem i 1500 meter, selvom vi var tærsklet ud i under 1000.

Da vi passerede ankomstlinien, havde vi tilbagelagt 895 km  og der var stadig termik, selvom klokken var 19.30, så vi tullede mod vest og nød den synkende sol i horisonten. Men mer' vil ha' mer', så mon vi kunne nå 1000 km på OLC'en. Vi gled videre, men solen stod lavt, og der blev slukket for termikken, så da LX'en indikerede en ankomsthøjde til Tocumwal på 400 meter, vendte vi om og kom tilbage til en fin landingsrunde og en fin landing.

Det blev til 958 OLC kilometer, en deklareret ud/hjem distance på 884 km og en fri ud/hjem distance på 896 km.

Jeg kom til at tænke på, at der er en hastighedsrekord på 750 km ud/hjem, så vi måtte lige have rekordlisten frem igen. Og JA - vi havde fløjet de 884 km med 115 km/t. Den eksisterende rekord (som Jørgen og Rasmus satte i december 2014 er på 111 km/t. Men tænk, hvilken hastighed, vi kunne have fløjet med, hvis vi var gået efter den!

Pyha - det blev en lang historie, men det var altså også en lang flyvetur

Skal - skal ikke???? (købe et hus)

I går, lørdag d. 23. december, kørte vi til Bendigo, hvor der er en ældre herre, som har en stationær campingvogn til salg. Den står på en campingplads, som skal lukkes

Det er ingen hemmelighed, at Jørgen og jeg gerne vil have vores egen bolig herude. Men husene er mindst lige så dyre som i Danmark, hvortil kommer høje ejendomsskatter osv.

Der vil sandsynligvis blive mulighed for at stille campingvogne og små hytter op ude på flyvepladsen - derfor turen til Bendigo, som ligger 3 timers kørsel fra Tocumwal

 

Nu er det ikke bare en campingvogn. De mennesker, der bor permanent i deres vogne, har typisk pillet hjulene af dem og tilføjet et anneks i hele vognens længde, som er 9 meter. Vognen er 3 meter bred, og det samme er annekset, så det giver et boligareal på 9 meter x 6 meter. Som en god, 2-værelses lejlighed. Med aircon, bad, vaskemaskine og alt, hvad der hører sig til i et lille sommerhus. Så nu er vi spændte på, at vi kan lave en deal

Forskellen på drenge og mænd .....

er som bekendt kun prisen på deres legetøj :-)

 

Lumpy, som er een af vores gode venner, har lige modtaget dette herlige stykke legetøj fra Sydafrika: 

En JS-3 med jet turbo og 18 meter spændvidde 

Lumpy fløj med den i går, og det var den første start med en JS-3 18 meter i Australien nogensinde

Vi ønsker jer alle en glædelig jul

Vejret driller lidt herude - vi har jævnligt passage af truglinier, som på forsiden har fint flyvevejr i et par dage, storm under passagen og temperaturfald på bagsiden. Så venter vi et par dage, indtil den næste truglinie sender varmt flyvevejr frem til os fra nord

vejrudsigten for de næste par dage 

Men vi nyder at leve og flyve herude, og når vi ikke har vejr til at jagte rekorder, har vi til gengæld tid til at nyde flyet og udsigten. Så længe vi holder os i nærheden af floden, er her ganske smukt. Men hvis vi blot flyver 50 km mod nord, flyver vi over "nowhere", og dér kan man se langt uden at se nogen som helst

Nu vi vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår - vi glæder os til at være sammen med vores familie og danske venner til foråret

Mange hilsener

Birgitte og Jørgen

Solnedgang set fra køkkenvinduet