8 Danmarksrekorder på 2 dage
18. januar 2018: 300 km trekant, 103 km/t
Christina fra Aarhus Svæveflyveklub ankom til Tocumwal
lørdag d. 13. januar, netop som vi havde sagt farvel og på gensyn til Niels
Ebbe og Niels
Christina er en forholdsvis ny svæveflyver, så hun var glad
for at få muligheden for at prøve lidt strækflyvning over de store vidder i
Julie sammen med Jørgen eller mig
Jeg havde inviteret Christina herud, for at vi sammen kunne
forsøge at forbedre et par kvinderekorder i tosædet svævefly, og jeg må sige,
at vi fik opfyldt vore forventninger
Christina kunne ikke rigtig lide klimaet herude, men hun var
også heldig/uheldig at komme herud, netop som en langvarig hedebølge startede.
35 grader - 38 grader - 40 grader - 43 grader
 |
| Landing efter 300 km trekant, 103 km/t |
Det kræver overvindelse for at sætte sig op i et svævefly i
de temperaturer. Christina fik et par gode flyveture med Jørgen, og fredag d.
18. januar udskrev vi en 300 km trekant, som vi ville forsøge at forbedre
hastigheden på. Den eksisterende rekord lød på 84 km/t, sat af Tove Lund og mig
i Corowa i en Duo Discus i november 2010
Vi har haft tørtermik i en måneds tid efterhånden og har det
stadig. Så der var lunt i cockpittet, og desværre kunne Christina ikke rigtig
klare jetlag, varme osv., men fik det skidt, selvom hun fløj en del af turen
Men vi besluttede, at vi ville gennemføre opgaven, og da vi
var hjemme igen, havde vi fløjet med 92 km/t, så det var ok, og en ny
Danmarksrekord kunne anmeldes
19. januar 2018: 421 km over 3 vendepunkter og 7 nye
rekorder
Den 19. januar blev det til gengæld rigtig godt vejr. 42
grader, tørtermik til 3000 meter, så det skulle udnyttes. Christina var ellers
klar til at forlade Tocumwal til fordel for køligere himmelstrøg, men jeg fik
hende overtalt til at flyve endnu en tur
Vi deklarerede en 421 km opgave med 3 vendepunkter. Første
ben var 161 km mod vest. Andet ben gik tilbage til Tocumwal. 3 ben var 50 km
mod nord og derfra hjem til Tocumwal
Christina blev udstyret med plastikposer og våde håndklæder
i bagsædet på Julie, og sveden drev af os begge, allerede inden vi kom i
luften. Vi måtte kæmpe lidt i lav højde, inden vi kunne tærskle ud i 1800
meter.
Termikken var fantastisk, og Christina fløj det meste af turen ud til 1.
vendepunkt, og humøret var højt hele vejen. Vi kunne komme i over 3000 meter,
hvor temperaturen var 30 grader lavere end på jorden, men da vi havde solen
stående lige over vore hoveder, var der stadig varmt. Så en del af turen kom
til at foregå med hånden ud af trækruderne
 |
| Lykønskninger fra Ingo Renner. 4 x Verdensmester og 19 x australsk mester |
Vi var overhovedet ikke i problemer på turen, og Christina
klarede den til UG, så vi var begge meget glade for, at VI GJORDE DET, og at
det lykkedes
Vi har anmeldt følgende 7 rekorder til Dansk Svæveflyver
Union. Alle er danske kvinderekorder i
tosædet svævefly, 19. januar 2018, Tocumwal:
·
D2F A: Fri distance, lige linie, 161 km
·
D2F B: Fri distance, ud og hjem, 322 km
·
D2F D: Fri distance, 3 vendepunkter, 421 km
·
D2F E: Målflyvning, lige linie, 161 km
·
D2F F: Målflyvning, ud og hjem, 322 km
·
D2F H: Målflyvning, 3 vendepunkter, 421 km
·
D2F Q: Hastighed, 300 km ud og hjem. 103 km/t
Indrømmet. Det VAR godt svæveflyvevejr, men vi var også godt
forberedt. Denne opgave udtænkte jeg allerede for et halvt år siden, så vi ikke
skulle bruge tid på det, når endelig vejret gjorde opgaven mulig
Christina er nu kørt til Sydney, hvor der er lidt mere behagelige sommertemperaturer, imens vi stadig kæmper med
op til 45 grader i Tocumwal
Fra Christina har vi modtaget denne lille beretning:
Kæmpe oplevelse
Først, tusind tak til Birgitte og Jørgen for at lade mig
komme ned til Tocumwal for at flyve Arcus og sætte rekorder, det har
været en KÆMPE oplevelse!
Turen mod Tocumwal startede faktisk 11. September,
datoen lyder som begyndelsen på en træls historie, men det var september
sidste år.
Her stod jeg op en morgen og så Birgittes opslag på
Facebook om at hun søgte kvindelige piloter der gerne ville komme ud og
sætte danske tosædet kvindelige rekorder sammen med hende i deres Arcus.
Jeg tænkte straks at det lød som en fantastisk mulighed og skrev straks til hende, for at finde ud af hvordan og hvorledes.
Vi havde hurtigt en snak, for Birgitte var stadig i DK og aftalte i løbet af efteråret at jeg ville kigge ned til januar.
Præcis 4 måneder senere rejste jeg fra DK for første
gang til Australien, det tog alt i alt 39,5 timer fra jeg stod på Aarhus
Hovedbanegård til jeg gav Jørgen og Birgitte et knus i Tocumwal :)
Det var lidt vildt at rejse så langt væk fra DK som jeg
nogensinde havde været, for at møde og flyve med 2 landsmænd jeg aldrig
havde mødt før!
Men det viste sig hurtigt at de var super søde og tog rigtig godt imod mig :)
Da jeg ankom var klokken kun lige over middag, så vi tog
straks ud til flyvepladsen og så deres kæmpe store hangar bygget under
2. Verdenskrig af amerikanerne.
Jeg var helt tændt og klar på at flyve allerede, skønt jeg var helt smadret af jetlag.
Næste dag tog vi ud til briefing og herefter til deres
smukke Arcus M og jeg fik min første flyvetur både med Arcus, med Jørgen
og i Australien.
Det var smukt og betagende og der gik ikke længe før jeg
havde kontrollen over flyveren, sikke en glæde at mærke termik efter
2.5 måneds vinter i DK !!
Jørgen og jeg fløj ikke længe før jeg blev dårlig og
måtte senere erkende at kombinationen af 35, senere 46 grader celcius,
jetlag og dårlig flyvetræning gjorde mig flyvesyg.
Dagen efter var vi dog på den igen, hvor det her gik bedre :)
En pilot som aldrig selv har fløjet mere end 50 km væk
fra True Svæveflyveplads fik nu lov at opleve australske +7 m/s bobler
og flyve stræk på mere end 100 km i en virkelig lækker flyver.!
Jeg nød det, men måtte erkende at det stadig krævede mere kropslig tilvending til de australske forhold.
 |
| 7 rekorder i hus |
Hvor intet våger intet vinder og dagen efter havde Birgitte og jeg en træningstur.
Den 18. Januar gik det så løs, Birgitte havde udskrevet
en 300 km trekant vi skulle flyve og hvis vi gjorde det med mere end 90
km/t ville vi have sat en ny dansk rekord !
Det lykkedes og med fælles indsats fik vi klaret 92 km/t i tørtermik 😃
 |
| Jørgen ønsker til lykke |
Dagen efter var vi på den igen, denne gang endnu mere
ambitiøst end sidste gang, vi deklarerede en opgave på 400 km og
lykkedes med endnu mindre end 7 rekorder på denne flyvning, grundigt
planlagt af Birgitte :)!
Herefter tog jeg videre på ferie for at opleve lidt mere af Australien på landjorden :)
Max. højde 16.400'
I søndags, d. 21. januar lå vi lige foran en truglinie, og der var chance for, at der ville komme cumulus mod vest, måske i stor højde.
Jørgen fik mig overtalt til endnu en tur i Julie. Vi startede kl. 14 i mega vild varme, og vi forsøgte os imod vest, som ikke var noget at skrive hjem om. Så futtede vi mod nord, og hér ramlede vi ind i god termik under cumulus. 4-5 m/sec og max. højde 16.400' (5000 meter). Her var der til gengæld koldt. Nemlig 50 grader koldere end på jorden, så vi havde frostvejr. Alligevel frøs vi ikke, for solen bagte stadig gennem hooden. Da det senere på turen blev helt overskyet, oplevede jeg alligevel at komme til at fryse, men det er et luksus problem i øjeblikket. Og puha - det var varmt, da vi landede kl. 19, og temperaturen stadig var over 40 grader. Hjem under den kolde bruser, som slet ikke kan blive kold, fordi man har vandrørene udenpå husets vestmur, hvor solen bager fra kl. 15, og indtil den går ned kl. 20.30
Jeg rejser hjem til Danmark på fredag. Rasmus fik jo en
datter for et par uger siden, så jeg glæder mig til at se hende og til forhåbentlig at
være til lidt hjælp. Adam er kun 1 år, så de har hænderne fulde
I næste uge kører Jørgen til Bendigo for at forberede flytningen af den cabin, vi har købt. Derefter skiller han Julie ad og tager hende med til Narromine, hvor han skal flyve australsk mesterskab for tosædede svævefly sammen med vores gode ven, Lumpy
Så må vi se, hvornår han kommer tilbage til Danmark. Hans ½ års visum udløber i begyndelsen af april
Ingen kommentarer:
Send en kommentar